1 ½ dl vand
25 g gær
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
250 g pizzamel eller hvedemel
Fyld:
4 tsk tomatpesto
1 aubergine
salt
2 spsk olivenolie
4 tomater
frisk basilikum
75 g reven ost , evt. mozzarella
*
Dej:
Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt salt, olie og hvedemel.
Ælt dejen godt og stil den til hævning et lunt sted i ca. 20 min.
Rul dejen ud på et meldrysset bord.
Form den til en stor rund pizza eller flere små og læg dem på en
bageplade beklædt med bagepapir.
Fyld:
Fordel tomatpestoen på pizzabunden.
Skær auberginen i tynde skiver og salt dem.
Lad dem trække i ca. 10 min., hvorefter de skylles og steges i olie, til
de får farve.
Fordel auberginerne på bunden sammen med skiver af tomat og frisk
basilikum.
Drys med revet ost og bag pizzaen ved 200ºC i 15-20 min.
Serveres med en salat af iceberg, ristede pinjekerner og pærebåde.