4 pers.
Dressing:
3 spsk mangochutney
1 tsk karry
2 dl yoghurt naturel
3 spsk forårsløg
3 spsk frisk mynte
Fars:
1 spsk hele gule sennepskorn
2 spsk yoghurt naturel
2 spsk mangochutney
2 tsk karry
1 tsk salt
1 knivspids cayennepeber
500 g hakket kalkunkød
4 spsk forårsløg
4 spsk frisk mynte
salt og peber
4 pitabrød
1 salathoved fx iceberg
Steg sennepskornene på en tør pande, til de begynder at poppe.
Kom kornene til en skål.
Bland i denne skål alle ingredienserne til farsen.
Form af farsen én hakkebøf pr. person.
Bland ingredienserne til dressingen i en lille skål og stil den koldt.
Klargør grillen.
Grill bøfferne ca. 5 min. på hver side.
Drys dem undervejs med salt og peber.
Tilbered pitabrødene.
Skær dem åbne og læg 1 bøf samt noget hakket salat og dressing i hver.