1 skive surbrød
6 skiver pastrami
2 spsk marineret surkål
1 saltagurk
1 spsk Lauras hjemmerørte sennep
Varm de 6 papirtynde pastramiskiver på en pande med 1 spsk lage og den marinerede surkål.
Når det er varmt, lægges pastramiskiverne på surbrødet (uden smør).
Surkålen lægges på skrå, og saltagurken skæres i både og lægges ved siden af sammen med den hjemmerørte sennep.
Pastrami:
Bestil 1 stykke (ca. 500 g) sprængt, røget oksebryst hos slagteren.
Bland følgende til en lage:
1 l vand
½ l lagereddike
250 g sukker
5 nelliker
4 laurbærblade
2 spsk provencekrydderi
8 fed knuste hvidløg
Det sprængte røgede oksebryst prikkes med en gaffel og lægges i lagen i 2 døgn. Herefter skal pastramien koge under låg i lagen i 1-2 timer efter størrelse, til det er mørt.
Pastramien skal køle af og opbevares i lagen.
Den kan holde sig i ca. 1 mdr. i køleskabet.
Pastrami er godt både til frokost og til natmad.
Marineret surkål:
1 dl olivenolie
½ dl hvidvin
4 fed knuste hvidløg
1 dåse (500 g) surkål
Dræn surkålen for lagen.
Alle ingredienserne kommes i en gryde og koges op.
Tag gryden af varmen og lad surkålen køle af og kom den i et glas med låg.
Dette er den bedste pastrami lavet uden for New York. (Pastrami er en amerikansk-jødisk specialitet)
Lauras hjemmerørte sennep:
(meget stærk)
1 dåse Colman's sennepspulver (100 g)
100 g stødt melis
½ pilsner øl
½ dl cognac
Alle ingredienser røres godt sammen.
Kom blandingen i et glas med tætsluttende låg.
Lad det stå 1 døgn inden brug.