Panforte stammer fra Toscana-byen Siena og har været fremstillet på egnen i omkring 1000 år. Kagesnitterne skal skæres betydeligt mindre ud end et stykke lagkage - hvad den mangler i volumen, har den i smag. Ingen med normalt skabt mavesæk kan spise Panforte i de mængder, der normalt konsumeres på kaffebordene rundt omkring. Det er lidt en mellemting af kage og konfekt.
200 g blandede nødder (fx. valnødder, hasselnødder, mandler, pecannødder eller paranødder)
80 g hakket, syltet appelsinskal eller pommeransskal
80 g hakket sukat
ca. 8-10 coctailbær (syltet i Maraschinolilør)
50 g hvedemel
½ tsk stødt kanel
¼ tsk stødt allehånde
100 g honning
100 g sukker
Hak nødderne groft.
Bland nødder, appelsinskal, sukat og cocctailbær med hvedemel og krydderier i en skål.
Sukker og honning blandes i en lille kasserolle eller i mikroovn og varmes op til kogepunktet.
Bland straks sukkermassen i nøddeblandingen, og ælt det hele sammen. Beklæd en springform med et stykke smurt bagepapir.
Dejen fordeles i formen med hånden, som er gjort let våd, da dejen er lidt klistret.
Dejlaget i formen skal være ca. 1 cm tykt.
Kagen bages i en 150ºC varm ovn i ca. 35 min.
Lad kagen køle af i formen anbragt på en bagerist.
Når kagen er kold, tages den ud af formen.
Sigt flormelis over kagen.
Kagen har lang holdbarhed i køleskab.