4 stykker hellefisk á 180 g
500 g frisk spinat
3 store kartofler, letkogte
olivenolie
salt
peber
muskatnød
citron
Tilbehør:
400 g frisk båndpasta
8 forårsløg
200 g slikærter
½ bdt purløg
Sauce:
2 hakkede skalotteløg
50 g smør
2 dl champagne (eller hvidvin)
1 dl fløde
salt
peber
50 g koldt smør i tern
Fisk:
Spinaten blancheres i kogende vand.
På fisken lægges først et lag spinat som krydres med salt, peber, reven muskatnød samt en anelse citronsaft. Kartoflerne som er skåret i tynde skiver, lægges tagdækket ovenpå. Smøres let med olivenolie. Bages i ovnen ved 180 º C, i 10 minutter.
Sauce:
Løgene hakkes fint og sauteres i smør, må ikke brune. Champagnen hældes ved og koger med i 5 minutter. Fløden tilsættes og koges godt igennem. Smages til med salt og peber. Inden servering piskes koldt smør i.
Tilbehør:
Pastaen koges i letsaltet vand tilsat lidt olivenolie.
Forårsløgene og slikærterne dampes sprøde hver for sig, i lidt vand og smør.
Anretning:
På en varm tallerken toppes pastaen op, fisken og grønsagerne anrettes omkring pastaen. Omkranses med lidt sauce. Drysses med lidt hakket purløg.
Resten af saucen serveres a part.