Gratindej:
1 dl hvedemel
3 dl letmælk eller grønsagsvand
¼ dl rapsolie
4 æggeblommer
½ tsk groft salt
1 knsp peber
¼ tsk paprika
4 æggehvider
Fyld:
2 mellemstore løg
300 g magert hakket oksekød
6 tomater
1 lille bakke champignon
salt, peber
2 dl majs
2 dl ærter
Gulerodssalat:
8 stk (600 g) gulerødder
1 dl rosiner
1 dl appelsinjuice
Pisk hvedemel og 2 dl væske i en gryde til en jævning.
Pisk resten af væsken og olien i.
Sæt gryden over middelstærk varme og pisk til det koger.
Dæmp varmen, pisk over svag varme i 2 minutter.
Tilsæt salt, peber og paprika
Stil gryden til afkøling i 5 minutter
Pisk æggeblommerne i, en ad gangen, gerne med en elpisker.
Hakket oksekød brunes sammen med hakket løg og skivede champignon.
Tomater skæres i stykker og tilsættes.
Når fyldet er kogt godt sammen blandes majs og ærter i og fyldet fordeles på bunden af et smurt ovnfast fad.
Æggehvider piskes stive og vendes forsigtigt i æggemassen.
Gratindejen hældes hen over grønsagerne.
Madtærten bages ved 175ºC i 50 minutter til den er gennembagt.
Gulerodssalat: Gulerødder rives og blandes med rosiner og appelsinjuice. Serveres til gratinen