Logo

Oksehaleragout - Marie's

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

En god, fyldig vinterret, som smager lige så godt dagen efter - ja, måske næsten bedre. Det er vigtigt, at halerne koges så møre, at kødet nemt kan pilles fra benene med en gaffel.

Til 6 personer

 

2 oksehaler

2-3 spsk hvedemel

4-5 spsk smør

2-3 løg

½ knoldselleri

4-5 gulerødder

3-4 porrer

2-3 tsk paprika

3 spsk konc. tomatpure

4-5 dl suppe eller bouillon

1- 2 laurbærblade

et par kviste timian

salt og peber

evt. jævning

persille

 

Få slagteren til at dele oksehalerne i leddene.

Pil løgene og skær dem i ski­ver, skræl selleri og gulerødder, skær dem i små terninger og skær porrerne i skiver.

Vend halestykkerne i hvedemel og brun dem i fedtstoffet i en stegegryde.

Kom løgene i og lad dem svitse med.

Tilsæt paprika og tomatpure udrørt i lidt af bouillonen.

Kom resten af væden i og tilsæt krydderierne.

Lad retten snurre under låg i 1 time.

Kom grønsagerne i og kog, til alt er mørt - kødet skal være så mørt, at det næsten falder fra benene.

Smag ra­gouten til og jævn evt.

Server i et halvdybt fad med drys af hakket persille.

Kartoffelmos er det klassiske, danske tilbehør, eller kartoffel­sne, d.v.s. kogte (melede) kartofler pureret direkte ned i serveringsfadet.

 

Tips: Ragouten kan tilsættes 250 g smørsvitsede champignon lige inden serveringen. Retten kan også smages til med lidt tør sherry, lige inden den hældes i serveringsfadet.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.212 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her