Logo

Minipizzaer med aubergine og karryristede hummerhaler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

4 personer

Dej:
5 dl hvedemel
2 spsk olivenolie
25 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
1 tsk sukker

Fyld:
2 auberginer
4 kviste timian
2 fed hvidløg
ca. 3 spsk olivenolie
100 g parmesan eller anden hård ost
citronsaft
16-20 hummerhaler
½ spsk karry
½ spsk citronsaft
1 dl små dildkviste
1 skalotteløg
lidt olivenolie
salt
sort og hvid peber
sukker

Dejen:
Bland olie og vand i melet og smuldr gæren i. Ælt dejen grundigt med dejkrog på mikseren, eller kør den 10-15 min. i foodprocessor. Tilsæt salt og sukker og kør et par min. mere. Lad dejen hvile 1 time eller i køleskabet natten over.

Fyldet:
Sæt ovnen på 200°. Skræl auberginerne og skær dem i halve. Riv to store stykker folie af og læg to halve auberginer på hver. Pil hvidløgene og mas feddene med den flade side af kniven. Træk bladene af timiankvistene. Fordel hvidløg og timian over auberginerne. Dryp lidt olivenolie over, og kom salt, peber og sukker på. Luk folien sammen til små pakker og bag auberginerne 30 min. i ovnen.
Hak de bagte auberginer fint og hæld det i en skål. Smag til med lidt timian, salt, peber og citronsaft. Rør 1-2 spsk olivenolie i.

Pizzaerne:
Forvarm ovnen til 225 °. Ælt den hævede pizzadej let og form den til 8 små boller. Rul dem ud til små pizzaer, læg dem på en plade med bagepapir og fordel auberginefyldet over dem. Riv parmesanosten over og lad dem stå og hæve i 15 min. Sæt pizzaerne i ovnen og skru ned til 200°. Bag dem i 15-20 min.

Hak imens skalotteløget fint. Hæld lidt olie i en meget varm pande og brænd hurtigt karryen af heri. Rist hummerhalerne på panden 1 ½-2 min. Tilsæt citronsaft, løg og ekstra olivenolie. Smag til med salt, hvid peber og et nip sukker. Vend dild kvistene i og fordel hummerhalerne på pizzaerne.
Pizzaerne er også velegnede som frokost- eller forret.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.190 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her