Ca. 20 stk
Linsedej
150 g hvedemel
100 g margarine
50 g flormelis
½ sammenpisket æg
Fyld:
100 g marcipan
60 g sukker
1 æggehvide
Smuldr margarinen i melet. Bland flormelis i og saml dejen hurtigt med ægget.
Sæt dejen på køl i 1 times tid.
Arbejd marcipan og sukker sammen med hviden til en blød masse. Rul den ud i en pølse med lidt flormelis og del den i 15-20 stykker. Rul dem til kugler.
Rul linsedejen ud på et melet bord i 3 mm tykkelse og udstik den i små runde bunde på ca. 4-5 cm i diameter.
Læg en marcipan kugle på hver bund og tryk linsedejen op med 3 fingre som en trekantet hat. Sæt på plade med bagepapir.
Bag ved ca. 225ºC i 6-8 min. De skal være lysebrune på »hatteskyggen«. Afkøl på bagerist.
Tips:
Kagernes bund dyppes i smeltet chokolade, eller de kan sprøjtes med æggehvideglasur.
Fryseegnet.