Logo

Majroegratin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Majroegratin

 

Vitaminrige majroer gratineres her under et delikat ostedække - en mere lækker anretning skal man lede længe efter • Anvend helst nyhøstede majroer. Opbevar dem mørkt og koldt, så ødelægges vitaminerne ikke.

Forberedelse 30 min. Tilberedning 40 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Majroegratin

4 små (900 g) majroer

1 fed hvidløg

1 bundtforårsløg

1½ tsk smør eller margarine + fedtstof til fadet

¼-½ tsk salt

⅛ tsk hvid peber

1 knivspids reven muskatnød

2 dl fløde 13 %

100 g mellemlagret goudaost

 

* Fremgangsmåde:

1 Skær den grønne top af majroerne, skyl og læg dem til side.

Skræl og fjern alle træede dele på knoldene.

Del og skær eller høvl dem i tynde skiver.

 

2 Pil hvidløget og skær det i tynde skiver.

Gør forårsløgene i stand og skær dem i tynde ringe.

Varm ovnen til 175 °C.

 

3 Smør et ovnfast fad med lidt fedtstof.

Læg majroeskiverne taglagt og drys med hvidløg og forårsløg.

Krydr med salt, peber og muskatnød.

 

4 Hæld fløden forsigtigt i langs med siden.

Riv osten og drys den over, samt fordel fedtstoffet i klumper øverst.

 

5 Bag gratinen gylden i ovnen, ca. 40 min, eller til grønsagerne er møre.

Hak toppen fint og drys den over den færdige gratin. Server straks.

 

Tips & råd

Serveringsforslag: Til denne herlige gratin passer det særlig godt med kogte eller stegte kartofler og sprødstegt bacon. Eller hvorfor ikke servere et enkelt men godt bondebrød til.

 

Majroegratin

Det er de inderste spæde blade på majroetoppen, som man anvender.

Fjern de grovere og skær de små blade af, som renses og strimles eller hakkes.

 

Majroegratin

Hvis hvidløget er begyndt at gro, må man dele feddet og fjerne hele den grønne spire.

Den smager besk og ødelægger hvidløgets fine smag.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 299 = kJ 1250

Kulhydrat 13 g Protein 12 g Fedt 22 g (66%) Fibre 4 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.071 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her