750 g lammekød skåret i firkanter
¼ tsk salt
¼ tsk peber
2 store hakkede løg
3 spsk olie
2 stilke citrongræs (kun den hvide del skal anvendes)
6 fed hvidløg
grofthakket frisk galangarod (ca. 3 cm)
grofthakket frisk ingefær (ca. 10 cm)
2 ½ tsk stødt gurkemeje
2 grofthakkede røde chilier
1 tsk rejepasta
2 spsk olie
2 kanelstænger
1/8 tsk stødt nelliker
7,5 dl kokosmælk
Bland lammekød, salt, peber, løg og olie. Varm en wok eller tykbundet pande op til høj varme. Tilsæt kødet og løgblandingen i flere hold og brun det rigtigt godt. Tag alt kødet op af wokken og tør den af for olie.
Bland citrongræs, hvidløg, galangarod, ingefær, gurkemeje, chili og rejepasta i en foodprocessor og blend det med olie til en blød pasta.
Varm wokken op igen, kom krydderpastaen i og steg den med mellemvarme i 3 minutter under konstant omrøring (pas på pastaen ikke brænder på). Bland lammekød, løg, kanel, nelliker og kokosmælk i.
Lad det simre under jævnlig omrøring uden låg på i ca. 1 ½ time, til lammekødet er meget mørt. Server retten med hvide ris.