Logo

Krydderurtesnegle

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Krydderurtesnegle

 

Den skønneste duft breder sig i køkkenet, når disse krydderurtesnegle er i ovnen. Brug de grønne snegle som snack og tilbehør til salater, supper mm. Du kan også bage "rouladen" som et helt brød i en rugbrødsform. Vi har lavet en blandet krydderurtepesto til sneglene du kan også bruge en færdigkøbt pesto.

12 stk. Arbejdstid: 1 time. Hævetid: 5 timer. Bagetid: 25 min. Fryseegnede.

 

#

Dej:

75 g smør

15 g gær

1½ dl vand

3 æg

2 spsk honning

1 tsk salt

125 g durummel

275 g hvedemel

 

Krydderurtepesto:

50 g valnødder

50 g vesterhavsost (eller pecorino/parmesan)

evt. 1 fed hvidløg

100 g friske krydderurteblade (fx et par håndfulde basilikum/persille og så lidt timian, oregano, merian, estragon, mynte, koriander)

1 dl olie

1 økologisk citron

salt og peber

 

Endvidere:

12 papirforme (eller 10 g smør)

*

 

SMELT smørret, og lad det køle lidt af.

 

RØR gæren ud i koldt vand.

Pisk æggene sammen, og tag lidt fra til pensling.

Rør gærvæsken med æg, honning, salt, smør og de to slags mel.

Ælt dejen i ca. 5 min. på maskine, og lad den hæve tildækket i 2 timer ved stuetemperatur.

Sæt derefter dejen i køleskabet i 2 timer.

 

RIST valnødderne på en tør pande i 3-5 min, og afkøl.

Hak dem sammen med ost og hvidløg i en foodprocessor.

Tilsæt skyllede og tørrede krydderurteblade, og hak det sammen.

Kør olien i, og smag til med lidt fintrevet citronskal, en smule citronsaft, salt og peber.

 

SMØR en muffinform med 12 huller, eller sæt papirforme i hullerne.

Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til et rektangel ca. 25x45 cm.

Smør pestoen på dejen, men lad 1 cm kant stå fri på den ene langside.

Rul dejen sammen til en roulade fra den lange side, og skær den i 12 lige store stykker.

Læg dem i muffinformen, og lad dem hæve tildækket 45-60 min.

 

VARM ovnen op til 200 °C. Pensl sneglene med sammenpisket æg, og bag dem midt i ovnen i ca. 20 min.

Tag dem ud af formen og sæt dem til afkøling på en rist.

 

TIPS:

Frys pestoen: Der er pesto nok til en dobbeltportion dej. Frys evt. halvdelen ned til en anden gang, eller gem den i et lille sylteglas i køleskabet i op til 8 dage.

 

Du kan også bruge pestoen som "sauce" til friskkogte kartofler og pasta, som dip til rå eller ristede grønsager, på pizza, i sandwich og salater, som smagsgiver i gryderetter, risotto, kogte korn, kikærter og linser.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.265 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her