Logo

Kartoffeltapas 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kartoffeltapas 2


Brug de skønne nye kartofler som snacks - det er nemt, og der er mange muligheder for smagssammensætninger. Kig i køleskabet og brug, hvad du har, fx en lille rest pesto, soltørrede tomater eller lidt mayonnaise. Her får du nogle af vores yndlings-kombinationer.

 

Friskkogte små kartofler med toppings

Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 20 min. 4 personer

 

# Ingredienser til Friskkogte små kartofler med toppings:

12 nye kartofler

 

Ærtepure og bacon:

50 g grønne ærter (friske eller frosne)

1 spsk friskreven parmesanost

½ tsk reven citronskal (økologisk)

1 spsk cremefraiche eller piskefløde

salt og peber

2 skiver stegt bacon evt. ærteskud

 

Tapenede og gedeost:

3-4 tsk oliventapanade

30 g frisk gedeost

 

Sennep og skinke:

3-4 tsk dijonnaise (se tips)

2 skiver lufttørret skinke (skagen, parma, serrano)

1 grøn asparges eller 1 forårsløg

*

Sådan laves Friskkogte små kartofler med toppings:

Skrub kartoflerne rene og kog dem 8 min. i velsaltet vand.

Tag gryden af varmen og lad kartoflerne trække møre under låg ca. 8 min.

Læg kartoflerne i koldt vand i 1 min. for at stoppe kogningen og lad dem så dryppe af.

 

Med ærtepuré. Blancher ærterne i kogende, letsaltet vand ½ min., hæld dem i en sigte og skyl med koldt vand.

Blend ærterne med parmesan, citronskal og cremefraiche eller fløde og smag til med salt og peber.

Halver 4 kartofler og top med ærtepuré og sprød bacon.

Pynt evt. med ærteskud.

 

Med tapanade: Halver 4 kartofler og top med tapenade og gedeost.

 

Med sennep: Halver 4 kartofler og top med dijonnaise.

Steg skinkeskiverne sprøde på en varm pande og knus dem over kartoflerne.

Pynt evt. med tynde skiver asparges eller forårsløg.

 

Tips: Dijonnaise er sennepsmayonnaise. Du kan selv røre en dijonnaise af 4 spsk mayonnaise, 1-2 tsk dijonsennep, en smule citronsaft, salt og peber.

 

Sprødbagte kartofler med røget fisk og dild

Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 30 min. 2-4 personer

 

# Ingredienser til Sprødbagte kartofler med røget fisk og dild:

250 g nye kartofler

250 g groft salt

100 g varm røget fisk (makrel, laks, ørred, sild)

2-3 spsk skyr, syrnet fløde eller cremefraiche

1 økologisk citron

salt og peber

3-4 stilke dild

*

Sådan laves Sprødbagte kartofler med røget fisk og dild:

Skrub kartoflerne rene og læg dem på et tykt lag groft salt i et ovnfast fad.

Bag dem møre og sprøde i ovnen ved 200 °C i 25-30 min.

 

Pluk fisken fri for skind og ben og mos den med en gaffel eller i en foodprocessor med pulseknappen.

Vend fisken sammen med syrnet fløde eller lignende og smag til med fintrevet citronskal, citronsaft, salt og peber.

Tilsæt 1 spsk. fintsnittet dild.

 

Server de sprøde kartofler toppet med fiskesalaten - eller anret tingene hver for sig.

Pynt evt. med dild.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.168 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her