4 kalkunschnitzler
1 spsk mild kryddersennep
1 bundt purløg
1 spsk olie
1 dl vand
Sauce:
1 spsk mild kryddersennep
1 dl fløde
¼ tsk tørret merian
Kalkunschnitzlerne bankes tynde mellem to stykker husholdningsfilm. Hver schnitzel smøres med et tyndt lag sennep og drysses med klippet purløg og peber.
Schnitzlerne rulles sammen og lukkes med en tandstik eller bomulds snor.
Rullerne brunes i olie på panden.
1 ½ dl vand hældes ved og rullerne småsteger ca. 10 minutter.
Rullerne tages op og holdes varme.
Resten af vandet, sennep, fløde og merian kommes på panden, og saucen småkoger 5 minutter.
Smages til med salt og peber.
Rullerne skæres i skiver, og saucen hældes over.
Serveres fx. med kartofler og broccoli.