800 g laks i skiver
2 spsk salt pr. liter vand
1 tsk hel peber
Agurkesalat:
1 agurk
2 dl vand
3 spsk eddike
3 spsk sukker
lidt peber
Kog vand tilsat salt og peber i en stor gryde. Tag gryden af pladen og læg lakseskiverne i. Kog igen og tag gryden af pladen og lad lakseskiverne hvile i gryden ca. 15 min. (må ikke koge). Læg dem herefter over på et varmt fad.
Skær agurken i tynde skiver. Lav en marinade af vand, eddike og sukker. Læg agurkeskiverne i marinaden og drys med lidt peber.
Server kogte kartofler til.