Logo

Hjemmelavede kartoffelchips med 5 dip-opskrifter der hitter stort

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hjemmelavede kartoffelchips med 5 dip-opskrifter der hitter stort

 

En sprød og festlig snack med 5 forskellige dips. Hjemmelavet dip til chips er super nemt og lækkert at lave selv – og der er så mange spøjse "numre" i købe chips og disse hjemmelavede pulverdips. Dips smager altså bedst når du selv laver dem.

Til 4-6 personer

 

#

Chips:

1 kg store kartofler (bagekartofler eller en lignende melet type)

1½ l fritureolie

salt

 

Chips af søde kartofler:

500 g søde kartofler

6 spsk olie

1 tsk salt

1 tsk paprika

1 tsk løgpulver

½ tsk røget paprika

 

Chili-dip:

1½ dl mayonnaise (let den evt. med ½-1 dl cremefraiche eller fromage frais)

Tabasco

chilipulver

stødt spidskommen

evt. lidt ketchup

salt og peber

 

Rygeost-dip:

125 g rygeost

1 dl cremefraiche

citronsaft

salt og peber purløg

 

Dild-dip:

2 dl cremefraiche

1 spsk løgpulver

½ tsk hvidløgspulver

½ dl finthakket dild

salt og friskkværnet peber

 

Sour Cream & Onion dip:

2 dl cremefraiche

1 spsk løgpulver

1 spsk friskpresset citronsaft

2 spsk finthakket forårsløg

Salt og friskkværnet peber

 

Paprika-dip:

2 dl cremefraiche

2 tsk sød paprika

½ tsk røget paprika

1 spsk ketchup

½ tsk hvidløgspulver

1 tsk løgpulver

salt og friskkværnet peber

*

 

CHIPS: Skær kartoflerne i ganske tynde og ensartede skiver.

Udvand kartoffel skiverne i koldt vand og skift det jævnligt, til vandet er helt klart.

Hvis stivelsen ikke vaskes ud, bliver kartoffelchipsene ikke ensartede i farven.

Varm olien op til ca. 180 °C og fritér en lille portion kartofler ad gangen.

Når kartoffelskiverne holder op med at syde, er alt vandet i dem fordampet, og de er klar til at blive fisket op af gryden.

Læg chipsene til afdrypning på et stykke køkkenrulle og drys med salt.

Fortsæt med resten af kartoflerne.

 

CHIPS AF SØDE KARTOFLER

Tænd ovnen på 180 °C varmluft.

Skrub kartoflerne godt, men lad skrællen sidde på.

Skær kartoflerne i papirtynde skiver, gerne på et mandolinjern, men ellers bare med en skarp kniv.

Bland olie og krydderier i en frysepose, og læg kartoffelskiverne i posen.

Ryst posen, så alle kartoflerne bliver vendt i marinaden.

Fordel kartoffelskiverne i ét lag på 2 bageplader beklædt med bagepapir, og steg dem i ovnen i 15-20 minutter, til de er gyldne og sprøde i kanterne.

Afdryp chipsene på fedtsugende papir.

 

CHILIDIP: Smag mayonnaisen til med Tabasco, chilipulver, spidskommen, salt og peber og evt. et par teskefulde ketchup.

 

RYGEOSTDIP: Rør rygeost med cremefraiche til en passende konsistens.

Smag til med citronsaft, salt og peber og tilsæt rigeligt fintsnittet purløg.

 

Fremgangsmåden for de sidste 3 dips er meget enkel og nem.

Rør ingredienserne sammen og smag til.

Skal der mere salt, krydderier, løgpulver eller lign i? - så kom det i - efter smag.

 

Glem alt om købechips i knitrende poser, og byd i stedet gæsterne velkommen med hjemmelavede kartoffelchips af kartofler og de lækreste dip.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.521 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her