Hønsefrikassé er dansk traditionel mad. Dejlig ret med
hønsekød og grønsager - smager af sol og sommer. Kyllingekødet
kræver en lang tilberedningstid, men du får både meget godt kød og god kraft.
4 personer Arbejdstid: 45 min. Kogetid: ca. 1 time
#
1 stor kylling
500 g suppeurter (fx løg, selleri og gulerod)
2 laurbærblade
1 tsk hel peber
1 spsk groft salt
Fyld:
1 bundt hvide asparges
1 bundt grønne asparges
250 g nye gulerødder (evt. snack-gulerødder)
100 g fine grønne ærter
Suppe:
35 g smør
4 spsk hvedemel
5 dl suppe (fra kogningen)
1 dl piskefløde
lidt citronsaft
1 bundt dild
Tilbehør: pillekartofler
*
Rens suppeurterne, skær dem i grove stykker, og læg dem i en
stor gryde sammen med krydderierne.
Del kyllingen i 2 stykker igennem brystet, og klip den op i
rygraden.
Læg de 2 stykker kød oven på suppeurterne.
Hæld vand i gryden, så kødet er dækket.
Kog op, skum af, og tilsæt salt.
Kog kyllingekødet ved svag varme i ca. 50 min., til det er
mørt.
Tag kødet op, si suppen, og kog den ind, til den smager
godt.
Skræl hvide asparges fra hovedet og nedad.
Grønne asparges skal ikke skrælles.
Knæk den nederste træde del af både de grønne og hvide
asparges.
Skær asparges og gulerødder i mindre stykker, og kog dem i
suppen fra kyllingen i 3-5 min, afhængigt af tykkelse.
Tag grønsagerne op med en hulske, og hold dem varme.
Smelt smørret i en gryde ved middelvarme.
Pisk melet i, til alt smørret er suget op.
Pisk suppen i lidt ad gangen. Pisk konstant, til blandingen
er jævn og klumpfri.
Kog ved svag varme i 5-10 min.
Tilsæt fløde.
Træk skindet af kyllingestvkkerne, og tag kødet af benene.
Bland kyllingekødet i den rygende varme sauce, og tilsæt de
kogte grønsager og ærter.
Varm forsigtigt retten i et par min under låg.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
Drys med dild, og server hønsefrikasséen med friskkogte
kartofler.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin