Logo

Grillstegte ørreder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grillstegte ørreder

 

De fede fisk er bedst egnede til grillen, og røgaromaen ophøjer smagen i fede fisk. De kan lægges direkte på grillen eller i grillnet. Fed og mellemfed fisk er for eksempel ørred, laks, makrel, sild, havkat, helleflynder og hellefisk. Magre fisk har det bedst i et penslet grillnet eller grillstegt i alufolie. Det er for eksempel torsk.

Til 4 personer Tilberedningstid: ca. ½ time

 

#

4 portionsørreder

4 spsk olie

1 fed hvidløg

1 spsk tomatpuré

1 spsk friskhakkede eller

1 tsk tørrede krydderurter

salt og peber fra kværn

2 citroner

*

1. Skyl og rens ørrederne.

De skal beholde hoved og hale på, men slimen skal skylles væk med koldt vand (se Tips).

Skær nogle skrå snit i skindet, så fisken ikke »slår med halen«.

 

2. Pisk olien med presset hvidløg, tomatpuré, friskhakkede eller tørrede krydderurter, peber og reven skal af den ene citron.

Pensl fisken over det hele.

Stik evt. et træspid gennem hver fisk, hvis du ikke har et grillnet til dem.

 

3. Grill fiskene over den varme rist ca. 20 min. ialt.

Vend dem ofte og pensl med olien.

 

4. Når fisken er mør, drysses den med salt og dryppes med saften af den revne citron.

Skær den anden citron i både, der serveres til.

 

5. Brød og en skål salat er godt tilbehør, men grillstegte grønsager smager også godt.

 

TIPS: Her er en nem metode til at fjerne fiskeskæl og slim. Læg dine fisk i vasken med koldt vand og 1-1½ dl eddike (alt efter, hvor stort "dyret" er). Vend fisken et par gange, giv den en omgang med en grydesvamp, og slim og skæl er hurtigt væk og fisken klar til at grille, stege eller koge.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.918 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her