1 port.
100g frisk eller frosset fiskefilet
½ stk porrer
1 nip salt
Til gratinering:
½ spsk flydende margarine eller olie
¾ spsk hvedemel
½ dl fiskebouillon
½ dl letmælk
½ dl revet stærk mager ost (30+/17% fedt)
Skyl de friske fiskefileter eller skær den halvt optøede blokfrosne i 2 cm brede stykker.
Skær porren i tynde skiver og læg dem i bunden af et smurt ovnfast fad.
Læg fisken ovenpå og krydr med salt og evt. peber.
Dæk fadet med folie og sæt det i ovnen ved 200ºC i 5-10 minutter.
Smelt margarinen med hvedemelet, rør fiskebouillonen og mælken i.
Kog saucen et par minutter under omrøring.
Rør halvdelen af den revne ost i og smag saucen til.
Hæld saucen over fisken og drys resten af osten over.
Gratiner retten ved 250ºC ca. 10 minutter.
Server hertil kogte kartofler eller kartoffelmos, kogte ris, nykogt broccoli.
Server en råkostsalat med brød som forret.
Næringsindhold i 1 portion råkostsalat, 1 skive brød med blød plantemargarine, 1 portion gratineret fisk, 2 dl kogt ris og 1 portion (875 g) nykogt broccoli
kJ 2320, kcal 550, fibre 9,3 g, fedt 15,7 g (25E%), mættet fedt 3,4 g, flerumættet fedt 7,3 g, P/S 2,1, kolesterol 58 mg.