1 port.
125 g frisk eller frosset blomkål
½ fed hvidløg
¼ stk løg
¼ stk porre
15 g pastinak eller gulerod
25g rodselleri
50g friske eller frosne champignoner
½ spsk blød plantemargarine
¼ ds hakkede tomater
1 nip salt
2 nip basilikum og sort peber fra kværn
¾ dl revet stærk mager ost 30+/17%
Sæt ovn termostaten på 200ºC.
Kog blomkålsbuketterne ca. 5 minutter eller tø de frosne op.
Pil hvidløg og løg og hak dem fint.
Rens porren og skær den i tynde skiver.
Skræl grønsagerne og skær dem i små terninger.
Skyl champignonerne og skær dem i skiver.
Smelt margarinen i en gryde og svits løg og porre heri.
Tilsæt rodgrønsager, champignoner, tomater og krydderier og lad det simre 10-15 minutter.
Læg blomkålen i et ovnfast fad og hæld grønsagsblandingen over.
Drys den revne ost over og gratiner i ovnen i 10 minutter.
Server pillekartofler og groft brød til.
Slut måltidet af med en frugt.
Næringsindhold i 1 portion gratineret blomkål med pillekartofler, 1 skive groft brød med blød plantemargarine og en banan.
kj 2410, kcal 575, fibre 14,4g, fedt 15,8g (24E%), mættet fedt 5,0g, flerumættet fedt 5,0g, P/S 1,0, kolesterol 16 mg.