Logo

Gammeldags stegt kylling med agurkesalat - Marie's

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gammeldags stegt kylling med agurkesalat - Marie's

I manges barndomshjem fik de til pinse grydestegt kylling med vommen fyldt af persille, for netop ved pinsetid var hanekyllingerne tilpas store til slagtning. Til de stegte kyllinger fik de den gode flødesauce og hjemmelavet agurke­salat. I dag er det muligt at købe en friskslagtet, god landkylling, så man behøver absolut ikke at købe supermarkedets dybfrostkyllinger.

 

2 friske kyllinger

3-4 bdt persille

salt og peber

50 g smør

3 dl piskefløde

evt. kulør

Agurkesalat:

1 stor salatagurk

2 dl alm. husholdnings­eddike

½ dl vand

2-3 spsk sukker (eller efter smag) + salt og peber

 

Skyl persillen godt og nip de groveste stilke fra.

Drys de istandgjorte kyllin­ger indvendigt med salt og peber.

Kom persillen i sammen med en god klat smør.

Luk for åbningen med kødnåle.

Lad smørret blive gyldent i en stege­gryde.

Brun kyllingerne jævntpå alle sider.

Dæmp varmen og hæld l dl af fløden i.

Læg låg på og lad kyllingerne stege i 1-1 ¼ time.

Vend dem jævn­ligt i gryden.

Det er vigtigt, at kyllingerne er helt gennemstegte.

Tag de stegte kyllinger op af gryden og hold dem varme.

Kom resten af fløden i og kog godt igennem.

Smag saucen til med salt og peber.

Parter kyllinger­ne i kvarter og anret dem på et fad.

Hæld lidt af saucen over og server resten til.

 

Agurkesalat: Skræl evt. agurken og skær den i tynde skiver.

Opløs suk­keret i eddiken og tilsæt ½ dl vand, evt. lidt mere hvis du ikke ønsker så stærk en lage.

Kom agurkeskiverne i og krydr med salt og peber.

 

Tips: Kyllingeindmaden kan hakkes fint og blandes med persille og smør og fyldes i kyllingerne, eller den kan stege ved siden af og serveres sammen med kyllingerne.

Gammeldags stegte kyllinger serveres med agurkesalat og de første nye, danske kartofler.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (30 stemmer)
Siden er blevet set 20.832 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her