250 g sukker
3 ½ dl piskefløde
225 g mørk sirup
20 g margarine
lidt olie til pensling
evt. 100 g chokolade til chokoladekarameller
Sukkeret smeltes langsomt i en stor jerngryde.
Gryden tages af og 2 ½ dl fløde tilsættes.
Sættes atter over lavt blus, til det begynder at blive tykt, rør ofte.
Sirup og smeltet margarine røres i, og det koger, til det er lindt, hvorefter
den sidste deciliter fløde tilsættes.
Koger ganske svagt, så det ikke brænder på, til karamellen stivner ved
afkøling (tag lidt op med en ske og prøv).
Det tager ca. 30 minutter.
Massen hældes op i en form, der bør være penslet med olie (brug eventuelt
bradepanden, foret med alufolie).
Skær terninger af passende størrelse efter nogle få minutter.
Lad det derefter stå en times tid, inden karamellerne skilles fra hinanden
og pakkes i cellofan.