Logo

Fulling fra Ejersted

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fulling fra Ejersted

Ejersted ligger mellem Saltum og Ingstrup

Selv om det traditionelt er en juleret, kan den sagtens spises hele den kolde årstid, og jeg har med fornøjelse også lavet den en enkelt sommerdag, men det var mest for sjov, selv om den stadig smagte godt.

Den oprindelige idé med retten er at anvende lokale råvarer, der var almindelige i enhver landhusholdning: saltet kød og ingredienser til bagning.

Heraf laves rettens forskellige dele: 

Fullingkagen, stegt saltet svinekød og sirup. Sammensætningen af noget neutralt smagende, der fylder (deraf navnet fulling), noget salt og noget sødt giver tilsammen en god smagsoplevelse.

 

Når fulling har fået navn efter noget, der fylder, skyldes den udtalen af ordet "at fylde" på jyske også kan hedde fulde og på vendelbomål udtales ful

 

Fullingkagen
(ca. 4 personer)
250 g hvedemel
½ spsk sukker
½ tsk salt
1 tsk natron
2 æg
ca. 4 dl kærnemælk

 

Ingredienserne blandes til en dej, der også kan bruges til æbleskiver: Halvdelen bages på en pande med høj kant, til den er næsten gennemstegt og lægges ud på et låg eller andet af samme størrelse, hvorefter den anden halvdel bages på samme måde,. Når den sidste halvdel er næsten gennembagt, vendes den første oven på, så den samlede højde bliver 3-4 cm.

Når den tykke fullingkage er gennembagt, tages den af panden og skæres i strimler på ca. 2 cm. tykkelse, hvorefter strimlerne bages så igen på panden på alle sider, til de er gyldne. Stykkerne kan holdes lune i ovnen, indtil tilbehøret er færdigt.

Tilbehør
Letsaltet kogeflæsk / ribbenssteg koges og afkøles.

Derefter skæres kødet i skiver, der steges sprøde på panden.

De serveres til fullingkagen.

Desuden serveres sirup til retten, og nogle steder blandes sirup med fedtet fra stegningen af ribbensstegen inden servering med ¼ fedt og ¾ sirup, men jeg foretrækker at sætte begge dele på bordet og lade folk selv blande, hvis de har lyst.


Kødet kan også steges i ovnen. Sørg for at hælde fedtet fra undervejs både ved stegning i panden og i ovn og sørg for at komme rigeligt med salt på kødet under stegningen, uanset om kødet steges på pande eller i ovn.

 

Drikkevarer
Juleøl - enten nisseøl eller af en sværere kaliber. Bruges nisseøl, kan den koges og tilsættes en lille smule sukker, ligesom det nogle steder er skik til grønlangkål, men det er ikke noget krav.

En bjesk er også fin til fulling, både for at tilføre smagssammensætningen lidt skarphed, og fordi det virker godt på fordøjelsen oven på den noget tunge, men velsmagende ret.

Julie Drustrup og far Per Drustrup Larsen
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (9 stemmer)
Siden er blevet set 4.946 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her