Både fromage og is kan opbevares på frost. Opskriften rækker til ca. 12 personer. Fromagen skal optøes langsomt på køl.
Fromage: Kom 2 æggeblommer og 2 æg i en rørekedel.
Bring ¾ dl vand og 75 g sukker i kog og hæld under kraftig piskning lagen over æggene. Fortsæt piskning i 10-12 minutter.
Læg 6 blade husblas i koldt vand
Pisk 4 dl fløde næsten stift.
Vrid husblasen fri for væde og opløs den i en frugtpure eller anden smag under opvarmning i vand-sukkergryden.
Pas på, det ikke brænder på!
Vend flødeskum i æggeblandingen med en gummispatelog til sidst den varme husblaspure under omrøring.
Fordel cremen i ca. 12 små forme og stil på køl.
Servering: Stil formene i et fad med varmt vand, tæl til 10 og vend fromagerne ud på tallerkener.
På foto er fromagen tilsat mangopure og 2 spsk rom.
Frugtsalat: Skær forskellige frugter, fx. ananas, kiwi, nektarin, ananasæble og appelsin, i pæne stykker efter form og farve og læg sammen med ribs rullet i rørsukker.
Frugtsaucer: Kog hyldebær med lidt sukker og citronsaft, si massen og pres gennem en fintmasket si.
Smag syrnet sødmælk til med rød frugtsaft.
Kog brombær og mango som hyldebær.
Parfait: Pisk 6 æggeblommer og 1 æg igennem med en kogende sukkerlage på 100 g sukker og 75 g vand.
Fortsæt piskning i ca. 10 minutter, til massen er kold.
Pisk 2 ½ dl fløde stift og bland med æggeskum.
Læg ¼ af cremen i en mindre skål og og smag til med en kraftig rød frugtpure og 1 spsk Cointreau.
Smag resten af cremen til med fx. blød nougat, chokolade eller som på foto med karamelsauce og lidt frysetørret kaffe.
Tag en metalform og fordel et lag frossen rød is i kanten og fyld op med den anden is. Stil omgående på frost og frys isen.
Citroncreme: Smag en god creme anglaise til med citronsaft og reven citronskal.
0s lidt op på tallerkenen.
Tag et hårdt stykke plastik, klip nogle takker i den ene side og træk den takkede kant gennem cremen.
Anret som på foto.