400 g stenfri dadler
2 ½ dl vand
85 g sukker
175 g margarine
2 æg
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
180 g hvedemel
Læg vand og dadler i en gryde.
Lad blandingen koge ved svag varme og rør nu og da, så dadlerne bliver til mos.
Tilsæt sukker og fedtstof.
Tag gryden fra varmen og pisk til massen er kølet af.
Tilsæt æggene et af gangen.
Bland resten af de tørre ingredienser sammen og kom dem i dejen.
Hæld dejen i en smurt og raspdrysset form.
Bag kagen i ovnen knapt 1 time ved 170°C.
Kagen er færdigbagt når den løsner sig fra kanten.