8 stykker:
75 g chokolade
2 æg
200 g æblemos
75 g sukker
180 g hvedemel
1 tsk bagepulver
Hak chokoladen groft og smelt den i en skål over vandbad.
Pisk æggene luftige sammen med sukker og rør æblemosen i.
Bland hvedemel og bagepulver og vend det i dejen sammen med den smeltede chokolade.
Fordel dejen i otte smurte muffinsforme (eller 10-12 papirforme) og sæt dem i ovnen ved 175ºC i ca. 18 minutter.
Lad dem afkøle på en rist.
Energi pr. portion: 870 kJ/208 kcal Protein: 8,8% Fedt: 20,8% Kulhydrat: 70,4%