I denne opskrift bruges der kun meget lidt hvedemel - det gør kagerne lette og luftige.
12 cupcakes:
50 g kakaopulver
150 g lyst brunt sukker
3 spsk hvedemel
1 knsp salt
1 tsk vaniljeekstrakt
1 tsk appelsinekstrakt
1 ¾ dl skummetmælk
115 g hakket mørk chokolade
1 æg, letpisket
3 æggehvider
¼ tsk eddike
75 g sukker
kakaopulver til at drysse med
flormelis til at drysse med
Varm kakao, sukker, mel, salt, vanilje, appelsinekstrakt og mælk forsigtigt op i en tykbundet gryde.
Rør, til sukkeret er opløst og pas på, det ikke brænder på.
Tag gryden af varmen og rør langsomt chokoladen i, til den smelter.
Pisk ægget i.
Hæld blandingen over i en stor skål, stil den til side og lad den køle af.
Varm ovnen op til 175°C og læg 12 papirforme i en muffinform.
Pisk æggehvider og eddike i en skål med en elektrisk håndmikser, til der dannes bløde toppe.
Tilsæt langsomt sukkeret, ⅓ ad gangen, og pisk 1 minut mellem hver tilsætning.
Brug en metalske eller -paletkniv til at folde de stiftpiskede æggehvider i chokoladeblandingen.
Pas på ikke at blande for meget.
Fordel dejen i formen og bag kagerne i 20 minutter.
Tag formen ud af ovnen og lad den køle af i 5 minutter.
Løft papirformene ud af formen, drys med kakao og flormelis og server straks. Opbevar kagerne i en lufttæt beholder i op til 2 dage, eller frys dem i op til 3 måneder.
Variationer:
Chokoladecupcakes med appelsinsmag og næsten uden mel
Følg basisopskriften. Erstat vaniljeekstrakt med 2 tsk appelsinekstrakt.
Næsten melfri chokoladecupcakes med glasur
Følg basisopskriften. Lav glasur: Sigt 175 g flormelis og 2 spsk kakaopulver sammen i en skål. Pisk 2 spsk blødgjort smør i kakaoblandingen, tilsæt 1 spsk varmt vand og 1 spsk kaffelikør, så glasuren bliver tyndtflydende.
Dryp glasuren over kagerne.
Næsten melfri chokoladecupcakes med kanel
Følg basisopskriften. Tilsæt 2 tsk stødt kanel til de tørre ingredienser.