Der bliver ca. 60 stk
25 g mandler
125 g hvedemel
60 g Perfect Fit eller Atwel
10 g sukat eller pomeransskal
½ tsk potaske
2 tsk brunkagekrydderi (¼ ps.)
50 g margarine
½ æggehvide
Mandlerne skoldes, smuttes og hakkes fint.
Hvedemelet, sødemiddel, mandlerne, sukat, potaske og brunkagekrydderi blandes godt.
Margarinen smuldres i melet, og dejen samles med æggehviden.
Dejen æltes godt igennem og trilles til en ca. 5 cm tyk stang på ca. 25 cm. Dejen lægges på et spækbræt og dækkes til med husholdningsfilm.
Dejen stilles i køleskab i mindst 2 timer eller til næste dag.
Dejen skæres i tynde skiver der lægges på en bageplade.
De brune kager bages ved 200°C på øverste ovnrille i ca. 6 min.