4 dl soyamælk
1 dl grønsagsvand (vandet fra kogte grønsager)
2 spsk honning
1 tsk salt
1 tsk løgpulver
1 tsk citronsaft
2 tsk jordnøddesmør
1 spsk soyasauce
Kulør
Jævning:
3 spsk ristet hvedemel (hvedemel ristet på tør pande til svagt gyldent)
Røres op med vand til en jævning.
Soyamælken og grønsagsvandet hældes op i en gryde.
Derefter tilsættes honning, salt, løgpulver, citronsaft, jordnøddesmør og soyasauce.
Alt bringes i kog hvorefter jævningen røres i og saucen koger videre i ca 8-10 min.
Herefter kan madkuløren tilsættes.
Alternativer:
Persillesauce eller dildsauce - udelad blot soyasauce og kulør og tilsæt krydderurter efter smag.
Tips: For at få en mere flødeagtig sauce kan man "jævne" den med f. eks. malede cashewnødder.
Prøv også andre nøddesorter. Malede sesamfrø giver en fyldig champignon-lignende smag.