Det er ingen sag at komme ud af fjerene. når man lokkes til morgenbordet med duften af disse briocher - prøv dem med et krus skoldhed kaffe til.
12 briocher:
15 g gær
1 ¼ dl lunken vand
1 tsk sukker
275 g hvedemel
4 æg
60 g sukker
1 knsp salt
115 g usaltet smør
90 g rosiner
115 g mørke chokoladeknapper
1 sammenpisket æg
*
Opløs gæren i det lunkne vand med 1 tsk sukker.
Rør 100 g af melet i, så det bliver en glat pasta.
Pisk æggene sammen og hæld dem i gærblandingen.
Tilsæt sukker og salt.
Rør resten af melet i og bland det godt, til dejen er blød og let klistret.
Dæk skålen med husholdningsfilm og stil dejen på et lunt sted, hvor den hæver til dobbelt størrelse - det tager omkring 45 minutter.
Varm ovnen op til 200°C.
Smør 12 minibriocheforme eller en muffinform med 12 huller.
Rør smør, rosiner og chokoladeknapper i dejen og fyld formene halvt op.
Stil dem på et lunt sted, til dejen er hævet, så den fylder ⅔ af hver form - det tager 20 minutter.
Pensl hver brioche med lidt sammenpisket æg og bag dem i 20 minutter.
Lad dem køle af i formene i 5 minutter, vip dem ud, og lad dem køle af på en rist.
Opbevar briocherne i en lufttæt beholder i op til 2 dage.
Variationer:
Briocher med chokolade, rosiner og safran
Følg basisopskriften. Tilsæt 1 knsp safran til de tørre ingredienser.
Briocher med hvid chokolade og macadamianødder
Følg basisopskriften. Erstat chokoladeknapper og rosiner med 100 g hvide chokoladeknapper og 100 g hakkede macadamianødder.
Briocher med chokolade og kanel
Følg basisopskriften. Tilsæt 2 tsk kanel til melet.