Logo

Boston cream cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Her er en spændende dessert, som er en variation af Boston Cream Cake. Cupcaken laves blandt andet med vaniljefyld og chokoladetrøffel overtræk. Flot og lækkert. Perfekt til godt selskab.

Denne kage er en variation af en Boston Cream Cake. Princippet er to lyse lagkagebunde lagt sammen med creme, åben i siderne (så lidt af cremen løber ud!), og med glasur på toppen.

 

18 stk cupcakes:

300 g hvedemel

2 tsk bagepulver

125 g smør ved stuetemperatur

200 g sukker

3 æggeblommer, godt sammenpiskede

1 ¾ dl mælk

1 tsk vaniljeessens

 

Vaniljecreme til fyld (crème patissière):

3 ½ dl mælk

1 stang vanilje eller 1 tsk vaniljeessens

100 g sukker 35 g hvedemel

2 æg + 2 æggeblommer

 

Chokoladetrøffel:

150 g mørk chokolade i små stykker

1 ½ dl piskefløde

12 små pastiller med chokoladeovertræk til pynt (kan udelades)

*

 

A. Varm ovnen op til 180°C

Bland mel og bagepulver, og stil det til side.

 

B. Rør smør og sukker lyst og luftigt.

Tilsæt æggeblommerne på en gang, og bland det godt.

Pisk de tørre ingredienser i skiftevis med mælken.

Tilsæt vaniljeessens.

 

C. Fordel dejen direkte i silikoneformene, så de er ca. ⅔ fyldt, og bag kagerne i ca. 20-25 minutter, eller til en tandstikker, stukket ind i midten, kommer ud uden dej.

Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af.

 

Vaniljecreme:

Giv mælken og vaniljestangen et opkog i en lille gryde, og tag den af blusset.

Lige før du skal bruge mælken, fisker du vaniljestangen op.

Flæk den på langs, skrab kornene ned i mælken, og kasser den tomme stang.

Bland sukker, mel, æg og æggeblommer i en stor skål og pisk, til det er lyst og luftigt.

Sæt skålen over en gryde med simrende vand, tilsæt langsomt mælken under konstant piskning, og varm op, til cremen lige akkurat kommer i kog.

Tag den straks væk fra varmen, og bliv ved med at piske i den i nogle minutter for at frigøre damp og forhindre, at den forsætter med at koge.

Lad den blive kold, inden du bruger den.

 

Flæk hver kage i to bunde.

Læg bundene sammen med vaniljecremen, og kom chokoladetrøffel på toppen.

 

Chokoladetrøffel: Varm chokolade og piskefløde op i en skål over en gryde med simrende vand, til fløden er varm, og chokoladen begynder at smelte.

Tag skålen væk fra varmen og rør, til chokoladen er helt smeltet, og blandingen er homogen.

Husk, at chokoladen blot skal smelte, ikke koge.

Du kan altid stille skålen over varmen igen i et øjeblik, hvis det er nødvendigt. Køl trøffelmassen lidt af, og dyp toppen af kagerne i den, så man stadig kan se lidt af smørcremen i kanten.

Læg evt. en lille chokoladeovertrukket pastil øverst.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.053 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her