Logo

Bøf Bourguignonne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Det er vigtigt at bruge oksetykkam til retten. Det er faktisk også billigere end fx. klump eller tyksteg. Men i Frankrig bruger man altid tykkam, fordi strukturen i kødet er glimrende til en gryderet af denne type.

1 ½ kg oksetykkam u/ben
200 g røget bacon u/svær
400 g champignon
20-25 skalotteløg (eller syltede perleløg)
2 fed hvidløg (knuses)
½-¾ flaske halvtør rød bourgogne
2 spsk hvedemel
2 spsk vindruekerneolie
Krydderbuket af:
1 bdt persille
1 kvist timian
1 laurbærblad
½ porre

Afskær evt. hinder og sener fra kødet.
Tør kødet med køkkenrulle og skær det i store terninger (4x4 cm).
Drys kødet med hvedemel og bland det med salt og peber.
Skær røget bacon i mindre terninger.
Steg baconterningerne i sit eget fedt i en gryde.
Tag de brunede baconterninger op og læg dem til side.
Tilsæt olie og brun de pillede skalotteløg. Tag også løgene op.
(Bruges der syltede løg skal de ikke brunes).
Brun kødterningerne, evt. af et par gange.
Kom løg og baconterninger i gryden med det brunede kød.
Tilsæt de knuste hvidløg og krydderbuketten.
Hæld rødvin ved så kødet akkurat er dækket.
Bring det i kog, læg et tætsluttende låg på, og lad retten simre ved svag
varme til kødet er mørt. (ca. 1 ½ time).
Rens og skyl champignon, brun dem på en pande.
Tilsæt champignon til retten ca. 10 min. før den er færdig.
Gryderetten kan evt. jævnes med smørbolle, hvis den ønskes lidt tykkere.
Serveres med flûte og en skål grøn salat.

Tips: Champignon kan evt. erstattes med små brødcroutoner der
smørristes med knust hvidløg. Det er et godt gammelt råd at bruge en lige så god rødvin til retten, som man vil drikke til.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.563 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her