Logo

Auberginetærte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

4 personer

2 auberginer (500 g)
5 spsk olivenolie
40 g frisk brødkrumme
10 spsk mælk
3 hele æg
1 rød peberfrugt
2 g stødt kardemomme
2-3 dråber Tabasco
2 dl fløde 13
Salt og peber
Coulis af tomater eller røde peberfrugter (kan udelades)

Denne smukke tærte, hvis skinnende og faste overflade dækker en delikat puré, kan serveres varm eller kold, sammen med en god mesclun-salat (1), en pilaf-ris eller med små grillstegte lammekoteletter. Hvis der skulle blive noget tilovers, kan den godt tåle at blive varmet op.
Varm ovnen op til 180°C. Flæk auberginerne på langs, og skær med en lille spids kniv af rustfrit stål et terningmønster i frugtkødet uden at beskadige skrællen.
Drys med salt, hæld lidt olie på snitfladen og sæt dem i den forvarmede ovn i 20-30 min, afhængig af størrelse. Tag dem ud og dæmp varmen til 150°C.
Tag frugtkødet ud af auberginerne og læg det i foodprocessoren eller blenderen. Gem skrællen.
En kage- eller tærteform med en diameter på 18 cm smøres med olivenolie, og formens bund og sider dækkes med aubergineskrællerne (2), med den glatte, mørke skræl nederst. Læg brødkrummen i blød i mælk et øjeblik, pres den derefter i hånden for at befri den for væde.
Æggene slås ud i en skål og piskes sammen nogle minutter.
Auberginekødet pureres i foodprocessoren eller blenderen. Tilsæt kardemomme, Tabasco, de sammenpiskede æg, den opblødte brødkrumme, fløden og smag til med salt og peber. Bland det godt, således at pureen bliver helt ensartet.
Flå peberfrugten ved først at holde den over en flamme på alle sider, hvorefter man under vand kan pille skindet af med fingrene. Tag frøene ud.
Skær seks smukke ringe af den, som sættes til side. Resten af peberfrugten skæres i små terninger, som blandes i aubergine -pureen.
Fordel pureen på aubergineskrællerne i formen, dæk den med alu-folie og bag den i ovnen i 30 min.
Tag formen ud, og lad tærten køle af i 15 min., inden den vendes ud på et serveringsfad. Garner den med peberringene.
Serveres med en coulis af enten tomater eller røde peberfrugter.

(1) Den spæde mesclun fra Nice er en udsøgt blanding af de spæde skud fra alle mulige salatsorter og urter (o.a..)
(2) Evt, skåret i strimler og flettet

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.860 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her