1.
Allerførst - det er fornuftigt og hensigtsmæssigt at skrive en huskeseddel, alt om indkøb og hvad der skal laves i dagene op til jul. Trin for trin og i den dur. Det vil skåne for ubehagelige forglemmelser og overraskelser.
2.
Skal ande- eller gåsefedt anvendes til frokostbordet, må det smeltes med flomme- eller svinefedt for at opnå en passende konsistens.
3.
Apropos ande- og gåsefedt. Ønsker man ikke at anvende det ved juletid, kan fedtet dybfryses, og vil måske komme godt ind senere hen. Bruges i en postej eller tærte, der vil få en fin aroma af fedtet. Frys fedtet i mindre portioner - holdbarhed 4-5 måneder.
4.
Hvis karry- eller anden frokostsalat er blevet for tynd, kan der tilsættes 1 - 2 blade udblødt og smeltet husblas. Det går ikke ud over smagen, og salaten er reddet. Det er ikke særlig delikat, hvis salaten flyder ud over brødet.
5.
Hvad julefrokosten angår: Server hellere få og udsøgte retter - dels bliver gæsterne overmætte hvis der sættes alt for mange ting på bordet, dernæst slipper familien for at skulle spise sig igennem en hel masse rester.
6.
Lad hver gæst åbne sin egen øl, så intet af øllets velsmag går tabt. Det er også en god ide, når der serveres snaps at lade øllet være lys pilsner. Det bekommer de fleste langt bedre i forbindelse med snapsen -
7.
Pas på! Aktuelt netop ved juletid - hvis De koger et stykke oksebryst, en sprængt tunge, skinke eller andet i den retning, må kødet ikke afkøles i suppen. Grundet de skiftende temperaturer, risikerer man at både kød og suppe bliver sur. Tag straks kødet op og sørg for det bliver hurtigt afkølet. Også suppen skal straks afkøles - gerne foran et åbent vindue. Det er et råd jeg har. fra min slagter.
8.
Og mens vi er ved slagteren - bed ham skærpe Deres knive, det kan der blive ekstra brug for til julemaden.
9.
Bed ligeledes slagteren om at hakke lever og spæk til juleleverpostejen - han gør det gerne, blot skal man sige til i ordentlig tid, så slagteren kan ordne det, når det passer ham bedst.
10.
Hvad enten man selv koger rødkål eller anvender den frosne, kan der iblandes et par finthakkede æbler. Æblerne skal have et opkog, inden kålen tilsættes. Tilsætning af æbler siges at skulle gøre rødkålen mere letfordøjelig. Det forhøjer også kålens smag, hvis der irøres en smule gåsefedt eller en lille klump smør.
11.
Hvor der i opskrifterne er nævnt teske- eller spiseskefulde, er der altid ment strøgne mål - man afstryger de ingredienser, der anvendes, med en kniv.
12.
Man kan fryse isterninger på forskud, samle dem i en plastikpose og igen lægge dem i fryseren.
--
Skriv en HUSKESEDDEL, hver gang du skal handle, og glem ikke at tage den med.
1. Er der tilstrækkeligt med vin, øl og vand?
2. Husk at trække vinen op i god tid, og stil hvidvinen køligt.
3. Er der noget i fryseren, der skal tages ud? Pas på, det kommer til optøning i rette tid!
4. Er isterningsskuffen - eller posen fyldt op? .
5. Hvordan med sennep, eddike, husblas m.m. Gær og bagepulver, hvis du pludselig vil bage et eller andet - det er da ikke helt umuligt- vel.
6. Er der groft salt til fingersalt til julefrokosten?
7. Og hvordan med kaffe?
8. Er der olie eller Raffinol til eventuel kogning af klejner?
9. Køb rødløg, hvis du kan få det. De både pynter på spege- og kryddersildene, og smager særlig godt.
10. Og mandelgaven?
11. Og har du mod, så noter alle udgifter til julemaden - det kan være ganske interessant at se slutresultatet.
--