Mad, der skal formindske din risiko for at få en sygdom, skal påvirke sygdommens risikofaktorer på en gunstig måde. For at forebygge blodpropper i hjertet, der er den almindeligste hjerte-karsygdom, er det vigtigt at:
- sænke et højt indhold af det "onde" dvs. det skadelige kolesterol, nemlig LDL-kolesterolet
- forhøje det lave indhold af det "gode" kolesterol, nemlig HDL-kolesterol
- sænke de forhøjede indhold af triglycerider i blodet
Hvis du har flere risikofaktorer, er det godt, hvis det du spiser påvirker alle faktorerne på en gang. Det fine ved »♥ venlig« mad er, at det klarer den.
Egentlig behøver du bare at følge 3 råd:
- Spis regelmæssigt
- Spis ikke for meget
- Vælg fødevarer med omhu, så din mad får den rigtige kvalitet.
At spise regelmæssigt og ikke for meget hjælper dig med at gå ned i vægt, hvis du vejer for meget. Særlig vigtigt er det at blive af med det såkaldte mavefedt/bugfedt, som ofte hænger sammen med for højt blodtryk, for store mængder triglycerider og for lidt af det "gode" kolesterol, HDL-kolesterol. Vægttab virker godt på det.
At spise regelmæssigt er en god vane, fordi risikoen for at småspise mellem måltiderne mindskes. Af erfaring ved vi, at det er meget svært at tabe sig, hvis man ikke spiser regelmæssigt.
Det andet råd "spis ikke for meget" er måske ikke så let at følge. En hjælp kan det være at følge "tallerkenmodellen". Princippet i den er, at man først tager grønsager, som skal dække en stor del af tallerkenen, derefter lægger man kartofler, ris eller pasta på tallerkenen og supplerer med brød. Den mindste del af tallerkenen bruges til fisk og kød samt den sauce og andet tilbehør, der følger med. På den måde bliver du hurtigere mæt uden at have fået for mange kalorier/joule. Det modsatte er kun at spise en fed sauce til kød- eller fiskeretter og få nogle salatblade til som pynt. Resultatet bliver, at vi får dobbelt så mange kalorier/joule som, hvis vi havde spist efter "tallerkenmodellen".
Det tredie råd tager sigte på at få den rette mængde fedt, den rigtige slags og flere fibre i maden, en såkaldt "fedtafbalanceret og fiberrig" kost. For at maden skal blive fedtafbalanceret, bør du spise mindre mættet fedt. Det kan du gøre ved at vælge magre mælkeprodukter, magre kød- og pålægsvarer og bytte en del fede kød- og pålægsvarer ud med fisk. Derudover bør du vælge fedtstoffer med lidt mættet fedt, fx. spiseolier og flydende eller bløde margariner. På den måde øges andelen af flerumættet fedt automatisk i maden.
Kolesterolet i maden bliver også mindre, når du spiser magrere mælkeprodukter. Jo federe et mælkeprodukt er, desto større mængde kolesterol indeholder det. Yderligere nedsættelse af kolesterolet kan du få, hvis du ikke spiser mere end 2-3 æg om ugen. Ved at vælge på denne måde bliver der lettere balance mellem forskellige fedtstoffer i maden samtidig med, at der bliver en mindre mængde fedt.
For at maden skal blive fiberrig, bør du udskifte lyst brød med grovere og mere fiberrigt. Der er også forskel på forskellige slags fibre set fra et kolesterolsænkende synspunkt. Vi skelner mellem fibre, som påvirker stofskiftet, og de der påvirker tarmen på en gunstig måde. Fibre, som påvirker stofskiftet, er de såkaldte slim/geledannende fibre. Disse geledannende fibre findes der specielt mange af i visse kornsorter som havre og korn samt i frugt, bær og grønsager. Havreklid fx. indeholder en stor mængde af disse fibre. I ærter, bønner og linser findes også meget geledannende fiberstof for stofskiftet. Fibre i rug og hvede dvs. i rugflager, knækbrød, grahamsprodukter og hvedeklid er hovedsageligt det, man kalder tarmfibre, og påvirker ikke omsætningen af kolesterolet særlig meget. I stedet for har disse fibre en gavnlig virkning på tarmfunktionen. De svulmer op og giver tarmen fylde, "gods" at arbejde med, så man undgår forstoppelse og visse andre tarmproblemer.
Konklusionen på de foreslåede ændringer:
Mindre portioner mad ( = vægttab for dig med mavefedt) sænker triglyceridindhold, forhøjer indholdet af det "gode" kolesterol (HDL-kolesterol) og sænker blodtrykket.
Mindre portioner mættet og større andel af flerumættet fedt sænker det "onde" kolesterol (LDL-koleSterol). Flerumættet fedt, især fra fisk, sænker indholdet af triglycerider. Måske kan blodtrykket gå lidt ned. Disse kostændringer er også gavnlige for blodpladernes funktion, som ikke så let klumper sig sammen med den type mad, og dermed nedsættes risikoen for blodprop.
En forøgelse af kostens fiberindhold kan gøre det lettere at gå ned i vægt med efterfølgende positiv virkning på blodfedtstoffer og blodtryk.
Store mængder geledannende fibre kan formindske det "onde" kolesterol (LDLkolesterol) noget.
Mindre mængder sukker, salt og alkohol.
Et stort sukkerforbrug kan bidrage til at triglyceridindholdet øges. Det er en god vane kun at bruge sukker i madlavningen, når der virkelig er behov for det.
Mindre mængder salt i maden kan have en gunstig virkning hos saltfølsomme personer med højt blodtryk. Hvis du drikker meget alkohol, øges risikoen for hjertekarsygdomme. Et højt alkoholforbrug kan også føre til forhøjet triglyceridindhold. Alt det kan blive bedre, hvis man drikker mindre alkohol, især stærk spiritus.
For at følge rådene kan du have gavn af afsnittene: "Tallerkenmodellen ♥" og "Hvad skal jeg spise ♥".
Hvis du vil lære mere om hvad maden indeholder, kan du gøre det på flere måder:
Læs omhyggeligt nærings- og indholdsdeklarationer på emballagerne.
Anskaf en næringsstoftabel, så du kan se, hvor mange næringsstoffer der findes i de forskellige fødevarer.