Det er især sidst på
sommeren, når tomaterne har fået masser af sol, at de smager af allermest. Her
får du nogle af vores favoritter.
Langtidsbagte tomater
Tomatsmagen bliver sød og intens, når du langtidsbager
tomater.
Brug de bagte tomater i salater, sandwich og pasta, som
topping på bruschetta, pizza, tærte, æggekage og som tilbehør til stegt kød,
fugl eller fisk.
Du kan bruges alle slags tomater.
Lav gerne en blanding af forskellige tomattyper.
Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 3 timer
#
1 kg tomater
1 hvidløg
en håndfuld frisk timian eller 1-2 stilke rosmarin
salt og peber
3 spsk olie
*
Vask tomaterne, og skær dem i halve.
Læg dem med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir.
Del hvidløget i fed, og fordel dem mellem tomaterne.
Drys med finthakket timian eller rosmarin (kan udelades),
salt og peber, og stænk med olie.
Sæt pladerne i ovnen ved 125 °C i ca. 3 timer.
Opbevar de afkølede tomater i en boks med låg i køleskabet.
TIPS: Vil du lave mere end en plade, så sæt ovnen på 100 °C
varmluft.
Kylling stegt med tomater og oliven
Med få ingredienser
og ganske lidt forarbejde, kan du sætte denne virkelige velsmagende og
økonomisk overkommelige ret på bordet.
2 personer. Er du
alene så halver portionen.. Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 35 min.
#
½ kg solmodne
tomater
1-2 rødløg
50 g sorte oliven
4 kyllingeoverlår
eller 2 hele kyllingelår
6-8 fed hvidløg
frisk rosmarin eller
timian
1 dl hvid-, rose
eller rødvin
1-2 spsk olie
salt og peber
Tilbehør:
brød, kogte
kartofler, ris eller pasta
*
Vask tomaterne, og
skær dem i halve.
Pil rødløgene, og
skær dem i både.
Skær store oliven i
halve, og fjern stenene.
Krydr kyllingelårene
med salt og peber, og læg dem med skindsiden opad i en bradepande eller et
ovnfast fad.
Fordel tomater,
rødløgsbåde og oliven mellem lårene sammen med de upillede hvidløgsfed.
Stik friske
krydderurter ned imellem, og tilsæt vin.
Stænk med olie, og
sæt fadet i ovnen ved 200 °C i ca. 35 min.
Tjek med en kødnål
eller et stegetermometer om kyllingen er gennemstegt.
Server kyllingen
direkte fra ovnen med det valgte tilbehør.
TIPS: Skru evt. op
til 225 °C de sidste 5-8 min., så kyllingeskindet bliver sprødt
Pasta med rå tomatsauce
Nyd tomaterne rå,
når de er på toppen.
Sæt ALDRIG dine
tomater i køleskabet, så går smagen fuldstændig fløjten.
Du skal derfor
heller ikke sætte denne dejlige kolde sauce i køleskab.
Opbevar tildækket på
køkkenbordet, og lav kun det, du skal bruge samme dag.
Du kan bruge en
lille rest til nogle skønne bruschetta.
2 personer. Er du alene så halver portionen.. Arbejdstid: 25 min.
Trækketid: 30 min. Kogetid: 12 min.
#
4-500 g blandede
solmodne tomater
1 fed hvidløg
1-2 spsk saltede
kapers
en håndfuld frisk
basilikum
2-3 spsk jomfruolie
1 knsp sukker
flagesalt
sort peber i kværn
250 g frisk eller
tørret pasta
Tilbehør:
italiensk mozzarella
eller parmesanost
*
Vask tomaterne, og
skær dem i terninger.
Pil hvidløgsfeddet,
og hak det fint.
Skyl saltet af
kapersene, og hak dem.
Skyl
basilikumbladene, og riv eller klip dem i strimler.
Bland det hele sammen
med olie, og krydr med sukker, salt og peber.
Dæk skålen til, og
lad "saucen" trække ved stuetemperatur i mindst 30 min.
Kog pastaen efter
pakkens anvisning.
Hæld den i en sigte
og derefter tilbage i den varme gryde.
Læg sigten over
gryden, og hæld saucen i, så saften drypper ned i pastaen.
Fjern sigten, og
varm pastaen igennem over varmen, til pastaen har opsuget saucen.
Anret i dybe tallerkener
med resten af "saucen", ost og friskkværnet sort peber.
Server straks.
Focaccia med tomater
og rosmarin
Brødene er bagt med friske cherry tomater, men har du lavet
en portion langtidsbagte tomater, så prøv at stikke dem ned i dejen.
4-6 brød. Arbejdstid: 20 min. Hævetid: 1½ time. Bagetid:
25-30 min. Fryseegnet
#
Dej:
25 g gær
¼ liter vand
3 spsk olie
150 g durummel
250 g italiensk
hvedemel
1 tsk salt
¼ tsk sukker
2 spsk olie
Topping:
250 g cherry tomater
1-2 fed hvidløg
3-4 kviste frisk
rosmarin
1-2 spsk olie
1 tsk flagesalt
sort peber i kværn
*
Rør gæren ud i
lunkent vand, og tilsæt olie, de to slags mel, salt og sukker.
Ælt dejen grundigt
igennem, og lad den hæve tildækket i 1 time.
Ælt dejen igennem,
og del den i 4-6 stykker.
Form dem til runde
eller ovale, flade brød, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Pensl dem med olie,
og lad dem hæve tildækket i ca. ½ time.
Vask cherry
tomaterne, og skær dem i halve.
Pil hvidløgsfeddene,
og skær dem i meget tynde skiver.
Skyl
rosmarinkvistene, og træk nålene af.
Prik fordybninger i
brødene med våde fingre, og tryk tomater, hvidløg og rosmarin ned i dejen.
Stænk med lidt olie,
drys med flagesalt og friskkværnet sort peber, og sæt brødene i ovnen ved 200 °C
i 25-30 min.
TIPS: Du kan også
presse dejen ned i en lille bradepande, og bage den som et firkantet brød, der
siden kan skæres i aflange skiver til sandwich og toast.
Prøv også at ælte dejen med koldt vand og kun 10 g gær.
Lad den hæve koldt natten over.