4 svinetunger
1 suppevisk
2 løg, spækket med 2 hele nelliker
10 hele peberkorn
2 laurbærblade
salt
2 spsk smør eller margarine
4 spsk hvedemel
1 spsk kapers
sukker og peber
klippet persille
skal af ½ usprøjtet citron
Tilbehør: kogte kartofler
*
Skyl tungerne og læg dem i en gryde med så meget vand, at det dækker.
Lad det koge op og skum.
Tilsæt suppevisk, nellikespækkede løg, peberkorn, laurbærblade og salt.
Læg låg på og lad det koge ganske sagte, til tungerne er meget møre – 1½-2 timer.
Skyl tungerne og flå dem, mens suppen koges ind.
Skær tungerne i skiver eller terninger.
Bag fedtstoffet af med hvedemelet og spæd med så meget af den siede suppe, at der dannes en sauce af passende konsistens.
Tilsæt kapers og smag til med salt, sukker og peber.
Kom tungerne tilbage i saucen og varm det forsigtigt igennem.
Drys med persille og reven skal af ½ citron.
Server kogte kartofler til.