Valnødderne i tærtedejen giver en dejlig crunchy tærte, perfekt til det "bløde" tærtefyld. Lad tærten afkøle helt og opbevar den i køleskabet.
8 personer - ude i naturen
# Ingredienser
Tærtedej:
180 g hvedemel.
50 g valnødder.
100 g smør.
En anelse vand og 1 knsp, salt
Tærtefyld:
200 g fersk røget laks.
2 håndfulde rucola.
4 æg.
2 spsk piskefløde.
Reven muskatnød, salt, hvid peber
* Tilberedning
Tærtedej: Kør alle ingredienser i en blender, til dejen er samlet.
Lad hvile 1 times tid på køl.
Rul dejen ud og læg den i en tærteform.
Prik bunden med en gaffel og forbag den i ovnen ved 180 ºC i ca. 10 min.
Tærtefyld: Hak rucola'en groft og skær laksen i strimler.
Pisk æg med fløde og krydderier og vend sammen med rucola og laks.
Læg fyldet i tærten og bag den ved 180 ºC i ca, 25 min.