Logo

Laksetatar og krydderurtekartofler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Laksetatar og krydderurtekartofler

 

Nye kartofler med masser af friske krydderurter udgør den fyldige bund under en frisklavet tatar af laksefilet. Nemt og lækkert.

Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 15 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

#

300 g nye kartofler

1 spsk olie eller 15 g smør

1 håndfuld krydderurter (fx dild, persille, purløg, brøndkarse)

 

Laksetatar:

225 g laksefilet

1 skalotteløg

½ tsk finreven citronskal

salt og peber

*

 

1. Skrub kartoflerne rene og skær dem i små terninger.

Læg dem i en lille gryde og dæk akkurat med koldt vand.

Tilsæt olie eller smør og ½ tsk groft salt og kog dem akkurat møre under låg ca. 7 min. (efter størrelse).

 

2. Skyl, tør og hak krydderurterne.

 

3. Tag kartoflerne op og kog væsken næsten væk.

Vend krydderurter og kartofler i gryden og smag til med friskkværnet peber.

Afkøl til stuetemperatur.

 

4. Skær laksen fri for skind og ben og hak den groft med en kniv eller i en foodprocessor med pulse-knappen.

 

5. Pil skalotteløget og hak det meget fint.

Vend det i laksetataren og smag til med citronskal, salt og peber.

 

6. Anret kartoflerne på: to tallerkener.

Anret laksetataren ovenpå kartoflerne og pynt med friske krydderurter.

Server straks.

 

TIPS: Vi brugte en anretningsring til at forme laksetataren og flyttede den over på kartoflerne med en palet. Du kan også forme tataren som store "æg" med en stor ske.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.433 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her