Porre stammer oprindeligt fra Middelhavslandene. Herfra blev
den blev udbredt til Europa af romerne. I dag dyrkes den mest på vores
breddegrader. Den tilhører løgfamilien, men danner ikke noget typisk løg, men
lange og saftige næringsrige bladskeder. Porre er en helt fantastisk smagsgiver
til alskens retter. Jo mindre porren er, jo mere smag. Den hvide del er den
mildeste i smagen, men til gengæld er den grønne rigest på vitaminer- og
mineraler. Indeholder blandt andet C-vitamin og betacaroten, samt rig på
kostfibre.
Tips til tilberedning
• Sådan renser du porrer:
Skær roden af. Del porren i to ved at skære et snit fra toppen til der, hvor
porren er helt hvid. Vend den grønne top ned mod vasken, mens du skyller med
rigeligt vand. Bladr gennem porrerens lag til alt jord og sand er væk. Ryst
vandet af porren med at par forsigtige svirp
• Skal du bruge rå porrer i salater, så læg dem i vand i en
times tid forinden, så bliver de ekstra sprøde og lugter ikke
• Kan erstatte løg i madlavningen
• Serveres kogte som tilbehør til kødretter eller marinerede
• Gode i supper, sammenkogte eller lynstegte retter, tærter,
gratinerede m.m.
• Snittet fint kan de bruges rå i salater og råkostsalater –
eller som drys på maden
Vidste du at...
Porren er hvid nederst fordi jorden bliver lagt op omkring
planten under vækst.
Opbevaring
I køleskab i en plastpose. Holdbarhed omkring 14 dage.
I sæson
August til Juli