Chiafrø, eller bare Chia, er navnet på frø af planten Salvia
hispanica. Den voksede vildt i Mellemamerika, men blev taget ind til dyrkning
af flere oprindelige folk: bl.a. toltekerne og aztekerne. Frøene har et højt
indhold af planteolier, især de flerumættede omega 3-olier. Derfor
betragtes de som en slags "superfood".
Historie
Cirka 2600 f.Kr. begyndte man at bruge chiafrø som en del af
befolkningens basisføde i det område, der dækkes af det nuværende Mexico og Guatemala,
hvor planten (Salvia hispanica) var vildtvoksende. Frøene var sammen med frø af
amarant (Amaranthus hypochondriacus), en dyrket variant af gåsefod (Chenopodium
berlandieri ssp. nuttalliae), majs (Zea mays) og bønne (Phaseolus vulgaris)
befolkningens basismad, men da spanierne nåede til Mellemamerika, forbød de
dyrkning af planten. Egnen langs bredden af Pátzcuarosøen er dog endnu i dag
hjemsted for den oprindelige variant af chiafrø.
Næringsindhold
Chiafrø indeholder masser af protein, kostfibre, vitaminer, mineraler,
planteolier (op mod 40 %) og antioxidanter. I frøene findes også
mineralerne magnesium, kalcium, jern og zink. Desuden har de et indhold af vitamin
A (retinol) og flere af B-vitaminerne (henholdsvis tiamin, riboflavin og niacin).
Det påstås, at sammen med vitaminerne og de andre
fedtstoffer er indholdet af omega 3-olier (her: linolsyre og A-linolensyre)
frøenes mest værdifulde egenskab. Frøene indeholder også en betydelig andel kulhydrater,
hvoraf størstedelen er uopløselige og kun 3 % er opløselige.
Anvendelse
Da frøene er næsten uden smag, kan man tilsætte dem i næsten
enhver slags mad. Man anbefaler ofte at bruge chiafrø
i grød, yoghurt, skyr eller smoothies. Man kan også
lave budding eller gelé af chiafrø – eftersom de indeholder
rigeligt med gelédannende fibre. Det sker ved at lægge frøene i blød i vand,
mælk eller anden væske. Det er muligt at spire chiafrø på samme måde som karse,
og ligesådan bruge dem til garniture. Spirernes smag minder også om karse,
skønt lidt mildere og med en antydning af bitterhed.
Chiafrø giver følgende, positive virkninger på helbredet:
vægttab, mindre fedtoptagelse, forbedret blodsukkerbalance, forebyggelse af
tarmproblemer, tilstrækkeligt forsyning med omega-3, forhøjet energiniveau og
færre uønskede alderspåvirkninger. De negative bivirkninger af chiafrø kan
derimod være farligt lavt blodtryk (særligt hos ældre), fortyndet blod,
oppustethed, allergi og kræft (i form af en øget risiko for prostatakræft).
Risiko
Forskning om chiafrø er forholdsvis begrænset, og det har
ført til anbefalinger om begrænsninger i anvendelsen. Fx tillader EU at chiafrø
indgår med maksimalt 10 % ved kommercielt fremstilling af brød,
morgenmadsprodukter og frugt/nødde-blandinger. Desuden skal anbefales et
maksimal daglig indtag på 15 g chiafrø på salgspakning.