Logo

Kogte æg med sennepssauce - Skidne æg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kogte æg med sennepssauce - Skidne æg

 

Ingen påske uden æg: Navnet skidne æg er måske ikke så appetitligt, men man skal ikke lade sig snyde, for retten er virkelig velsmagende. Man kan roligt kalde retten for en ægte påskeklassiker, da den traditionelt blev spist påskelørdag. Denne dag blev også kaldt skidne lørdag, og her skulle man have noget nemt at spise, dadet var den store vaske- og rengøringsdag mellem helligdagene. Deraf fik retten eftersigende sit navn.

Tilberedningstid: 25 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem

 

# Ingredienser:

8 æg

1 l sødmælk

1 løg

3 laurbærblade

4 nelliker

1 spsk smør

1 spsk hvedemel

2 spsk fiskesennep

1 smule salt

1 smule peber

1 smule hakket persille

*

Fremgangsmåde

Begynd med at lave en bechamelsauce således:

Kom mælken i en gryde sammen med et par laurbærblade samt det pillede løg, hvori der er stukket lidt nelliker.

Lad mælken koge op og simre ganske stille i nogle minutter, og lad den så trække yderligere 10 minutter.

Smelt smørret i en anden gryde og kom melet i.

Lad det bage igennem under omrøring og tilsæt så den varme mælk ad nogle omgange, mens der piskes kraftigt.

Lad saucen koge igennem og smag den så til med fiskesennep samt salt og peber.

Kog æggene smilende ca. 6-7 minutter og pil dem.

Kom dem i et serveringsfad og overhæld dem med den lune sennepssauce.

Drys med hakket persille og server med godt rugbrød.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.501 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her