Estragonen giver det smagsneutrale kyllingekød pift og personlighed.
400 g kyllingefilet
½ citron
½ dl solsikkeolie eller rapsolie
½ dl friskhakket estragon (eller 2 spsk tørret)
½ tsk salt
½ tsk peber
6 grillspid (gerne af træ)
Skær kyllingefileten i 2x2 cm store stykker.
Fordel stykkerne på 6 spid og læg spiddene ned i et fad med høj kant.
Vask citronen, riv skallen og pres saften ud af den.
Bland olien med estragon, skallen og saften af en citron, salt og peber.
Fordel krydderolien over spiddene og lad dem marinere i mindst 30 minutter og gerne længere.
Forsøg at få marinaden til at dække spiddene, ellers må de vendes af og til.
Læg kyllingespiddene på grillen eller steg dem på panden ved middelstærk varme, til kødet har fået god farve og er gennemstegt.