- serveret på ratatouille samt rosmarin sauce og kartoffel røsti
160 g lammefilet afpudset
40 g røget kyllingebryst
1 synål - ca. 12 cm.
snor
frisk rosmarin
1 fed hvidløg
1 tomat
¼ aubergine i vand
¼ squash - grøn
¼ squash - gul
1 orange peberfrugt
frisk basilikum
2 tsk tomatpuré
½ rødløg
1 skrællet bagekartoffel
lidt olie
3 dl brun kalvesky
1 dl rødvin
1 spsk ribsgele
Kniv stikkes igennem lammefileten på langs, og heri trækkes en strimmel af det røgede kyllingebryst, der bindes fast i snor og nål.
Fileten steges på panden og krydres med salt og peber samt rosmarinblade, og lægges på bagepladen.
Steges i ovnen ca. 12 minutter.
Panden koges af med rødvin og tilsættes kalvesky.
Lad saucen småsimre til den begynder at blive tyk.
Smag saucen til med rosmarin og ribsgele.
Kartoflen rives på råkostjern og skylles i koldt vand i sigte.
Røsti formes i udstikker - ca. 7 cm, og brunes på begge sider på varm en pande.
Derefter stilles kartoflerne i ovnen sammen med fileten.
Urterne til ratatouillen skæres i fine tern og ristes i gryde i lidt olie, krydres med basilikum og tomatpure samt salt og peber.
Kødet tages ud af ovnen og trækker.
Ratatouille presses i udstikker - ca. 8 cm, og anrettes midt på tallerkenen. Herpå lægges skiver af lammefileten.
Ved siden af stilles kartoffelrøsti, og der dekoreres med lidt sauce og pyntes med rosmarin