2 ½ dl Heinz ketchup
4 spsk mørk farin
4 spsk hvid eddike
4 spsk Worcestershire sauce
2 ½ dl skalotteløg, finthakket
½ tsk tabasco sauce
salt
peber
2 kg spareribs
Opvarm ovnen til 200°C.
Kom alle ingredienserne til saucen i en gryde og bring dem langsomt i kog under stadig omrøring.
Lad saucen simre i 5 minutter, indtil skalotteløgene er bløde.
Læg spareribs med kødsiden opad på risten i en bradepande.
Drys med salt og peber og pensl med saucen. sæt dem i ovnen ½-1 time, idet der pensles med sauce hvert kvarter.
Tips: Saucen er en grundopskrift, som kan drejes i en anden retning
ved at tilføje andre ingredienser. Eddiken kan fx. udskiftes med
citronsaft eller man kan gøre den orientalsk ved at tilføje mørk
sesamolie, finthakket, frisk ingefær og soya sauce. Den kunne drejes i
en italiensk retning ved at tilsætte tomatpasta, hvidløg og oregano.