Sildene renses og udbenes. Lægges med skindsiden ned på hver sit stykke aluminiumsfolie. På sildene lægges dild, hakket løg, tomatstykker, salt og peber, samt smørklumper. Fiskene lukkes sammen og pakkes godt ind i foliet. Lægges i et ovnfast fad. Låg lægges på og fadet sættes i ovnen ved ca. 175ºC i ca. 20 min. Fiskene pakkes først ud når de serveres. Rørt smør og hvide kartofler og godt med hakket dild serveres til.