Her er en lidt anden version af den traditionelle marinerede sild. Den er let at tilberede.
3 stk marinerede sildefiletter
1 dl cremefraiche 18%
2 spsk hakket løg
½ æble
½ dl sherry
1 hårkogt æg
salt og peber
Evt. persille som pynt
Sildefiletterne skæres i skrå snitter og lægges på et fad.
Dressingen røres af cremefraiche, finthakkede løg, æble i fine tern og salt og peber.
Der smages til med sherry.
Dressingen anrettes over sildene og der pyntes med hårdkogt æg i tern og hakket persille.