12 stk
2 store skiver hvidt sandwichbrød uden skorpe
1 stor skive mørkt sandwichbrød uden skorpe
60 g blødt smør
30 g hvidløgsost
lidt brøndkarse, hakket meget fint
1 tsk fløde 13
1 tomat i tynde skiver
salt og peber
1 tsk mayonnaise
¼ bakke karse
3 spsk lakse- eller krabbepate
Pynt:
radise»blomster«
brøndkarse
Rul hver brødskive let med en kagerulle.
Smør de hvide skiver på den ene side og den brune på begge.
Bland hvidløgsost med brøndkarse og fløde i en skål og rør det sammen, til det er helt blødt.
Læg blandingen på 1 skive hvidt brød.
Læg tomatskiver over og krydr med salt og peber.
Dæk med den brune brødskive og smør mayonnaise over.
Drys rigeligt med karse.
Smør den sidste hvide brødskive med lakse- eller krabbepate og læg den over karsen med patesiden nedad.
Pres sandwichen godt sammen.
Skær sandwichen midt over og skær hver halvdel i 6 tynde fingre.
Pynt med radise»blomster« og brøndkarsekviste.