4 personer:
600 g rødspættefileter
750 g tomater
600 g courgetter
1 tsk timian
25 g smør/plantemargarine
1 fed hvidløg
salt og peber
1 person:
150 g rødspættefileter
185 g tomater
150 g courgetter
¼ tsk timian
5 g smør/plantemargarine
¼ fed hvidløg
salt og peber
Krydr rødspættefileterne med salt og peber og fold eller rul dem let sammen.
Vask tomater og courgetter og skær dem i skiver.
Læg grønsagerne taglagt på 4 (1) stykker bagepapir og drys med timian, salt og peber.
Fordel rødspættefileterne på grønsagerne.
Rør smør/plantemargarineret med knust hvidløg og fordel det over fisken.
Luk papirpakkerne omhyggeligt og læg dem i en bradepande.
Sæt dem i ovnen ved 200ºC i ca. 15 minutter.
Server med brød eller nykogte kartofler.
Tips: Retten kan tilberedes uden smør/plantemargarine Drys hvidløg over grønsagerne sammen med de andre krydderier og fortsæt uden smør/plantemargarine - så holder retten en fedtenergiprocent på 13.
Energi pr. portion: 1057 kJ/254 kcal Protein: 49,6% Fedt: 29,1% Kulhydrat: 21,3%