4 friske kolde æg
1 tsk salt og 1 tsk hvidvinseddike pr liter vand
Slå 1 æg ad gangen ud i en kop og hæld det forsigtigt i kogende vand i en sauterpande eller bred gryde.
Lad æggene stå 3-4 minutter for svag varme under låg.
Tag dem op med en hulske, læg dem et øjeblik i koldt saltvand og puds dem af.
Bemærk:
Det er vigtigt at æggene er så frisklagte som muligt, da hviden ellers kan have svært ved at samle sig ordentligt om blommen.
Tilbered æggene enkeltvis eller højst 3-4 ad gangen.